Faktaboks

Jean-Léon Gérôme
Født
11. maj 1824
Død
10. januar 1904

Jean-Léon Gérôme var en fransk maler og billedhugger. Jean-Léon Gérôme blev uddannet hos Paul Delaroche og Charles Gleyre og fastholdt den akademiske tradition i en lang række historiemalerier med motiver hentet fra antikken.

Gérôme opnåede stor popularitet i sin samtid med farverige, orientalske scenerier, inspireret af talrige rejser til Egypten og Mellemøsten.

Fra 1878 arbejdede Jean-Léon Gérôme hovedsagelig som billedhugger. Han var en af impressionismens stærkeste modstandere og virkede som lærer på kunstakademiet i Paris.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig