Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Bellmer

Oprindelig forfatter BHes Seneste forfatter Redaktionen

Hans Bellmer, 1902-1975, polsk-fransk maler, tegner og grafiker. Hans Bellmer arbejdede som bl.a. reklametegner fra slutningen af 1920'erne.

I 1935 knyttede han sig til de surrealistiske kunstnere i Paris, hvor han bosatte sig i 1938.

Dukken og kvindekroppen var fra 1933 Hans Bellmers foretrukne motiver, både når han fremstillede erotiske tabuemner i figurer (han konstruerede en leddukke, som han også fotograferede) og i hans elegante streg i tegninger og raderinger. Han udførte talrige illustrationer til bøger af bl.a. Marquis de Sade.

Annonce

Læs mere om fransk kunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgit Hessellund: Hans Bellmer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45538