Faktaboks

Charles Despiau
Født
1874
Død
1946

Charles Despiau, 1874-1946, fransk billedhugger. Charles Despiau blev uddannet på bl.a. kunstakademiet i Paris. Hans første hovedværk, portrætbusten Paulette, (1907, privateje), blev bemærket af Auguste Rodin, i hvis værksted han var ansat 1907-14.

Portrætbusten blev Charles Despiaus foretrukne udtryksform. Med klassisk tilbageholdenhed fremdrog han både modellens typiske og individuelle træk. Despiau fik 1937 bestilling på en monumental Apollon til Verdensudstillingen i Paris (ufuldendt; en model af den blev først støbt efter hans død; Musée municipal de Mont-de-Marsan).

På Glyptoteket i København findes Ung pige (1928-29).

Læs mere om fransk kunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig