Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

César

Oprindelig forfatter ALum Seneste forfatter Redaktionen

César, egl. César Baldaccini, 1921-1998, fransk billedhugger. Med sine skulpturer eftersporer César nye vinkler på virkeligheden; dette var også hensigten i kunstnergruppen Nouveaux Réalistes, som han tilhørte 1961-63.

Césars tidligste arbejder var fantasidyr skabt af jernskrot og metaltråd. Men fra 1960 blev han kendt for sine akkumulationer af sammenpressede bilkarrosserier eller andre metalgenstande, som danner store kasseformede blokke i lakfarver og chrom.

Han eksperimenterede tillige med kunststoffer, og han har foretaget afstøbninger og forstørrelser som fx en næsten to meter høj tommelfinger i poleret bronze (1968, Louisiana).

Annonce

César har udført statuetten, der uddeles af det franske filmakademi Académie des Arts et Techniques du Cinéma siden 1976.

Læs mere om fransk kunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ann Lumbye Sørensen: César i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=55645