Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

André Lhote

Oprindelig forfatter LS Seneste forfatter Redaktionen

André Lhote, 1885-1962, fransk maler, kunstpædagog og -kritiker. André Lhote, der var uddannet træskærer, begyndte at male i 1905. Hans tidlige malerier var beslægtet med fauvismen, men ca. 1910 begyndte han at male i et kubistisk formsprog.

Hans motivkreds udviser stor spændvidde og omfatter bl.a. landskaber, stilleben og hverdagsscener, fx i vægudsmykningen Gassen, som han udførte til verdensudstillingen i Paris 1937.

Han fik dog større betydning som underviser på sin kunstskole Académie de Montparnasse, der åbnede i 1922 og havde flere skandinaviske elever.

Annonce

André Lhote var kunstkritiker ved Nouvelle Revue Française 1917-40 og skrev flere bøger om kunst, bl.a. landskabsmaleri og æstetisk teori.

Læs mere om fransk kunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lotte S. Carlsen: André Lhote i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116431