• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Amédée Ozenfant

Oprindelig forfatter BHes Seneste forfatter Redaktionen

Amédée Ozenfant, 1886-1966, fransk maler. Sammen med Le Corbusier udgav Amédée Ozenfant i 1918 Après le cubisme, som blev purismens teoretiske manifest.

De fortsatte samarbejdet i tidsskriftet L'Esprit Nouveau (1920-25), et talerør for den nye ånd i samtidens kunstretninger.

I 1920'erne malede Ozenfant store kompositioner i en enkel, dekorativ stil, fx De fire racer (1928, Musée national d'art moderne, Paris). I 1931 udgav han skriftet Foundations of Modern Art i London, hvor han 1935-38 drev kunstskole.

I 1938 grundlagde han Amédée Ozenfant School of Fine Arts i New York, hvor han frem til 1955 fik stor betydning for kunstlivet.

Læs mere om fransk kunst.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Amédée Ozenfant Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    MBech