Faktaboks

Stanley Spencer
Født
1891
Død
1959

Stanley Spencer, 1891-1959, britisk maler; uddannet på Slade School of Art 1908-12. En væsentlig del af Stanley Spencers maleri er religiøst af indhold, men derudover udførte han i 1920'erne en billedserie af en menig soldats liv og under 2. Verdenskrig skildringer af skibsværftsarbejdere.

Familielivet i Cookham udgør tillige et væsentligt motiv, og hans mange nytestamentlige fortællinger er ligeledes forlagt til denne landsby i Berkshire. Stilen er plastisk og fabulerende, rig på skarpt iagttagne detaljer.

Læs mere om billedkunst i Storbritannien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig