Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Philip Wilson Steer

Oprindelig forfatter VSkov Seneste forfatter Redaktionen

Philip Wilson Steer, 1860-1942, britisk maler. Steer studerede 1882-84 på École des beaux-arts i Paris. I de efterfølgende år opnåede han stor popularitet i England med landskabsmalerier inspireret af impressionismen.

Sammen med W.R. Sickert grundlagde han i 1886 New English Art Club i protest mod akademiets fjendtlige indstilling til de impressionistiske strømninger, men midt i 1890'erne vendte han selv i nogen grad tilbage til den engelske tradition fra Turner og Constable.

Steer udførte desuden portrætter og nøgenstudier samt, især i de senere år, akvareller.

Annonce

Læs mere om billedkunst i Storbritannien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vibeke Skov: Philip Wilson Steer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164524