Matthew Smith, 1879-1959, britisk maler; uddannet på Slade School of Art 1905-08. Matthew Smith, der indtil 1940 hovedsagelig boede i Frankrig, sluttede sig i 1920 til kunstnergruppen London Group.
Hans maleri er inspireret af såvel Rubens som Gauguin og Matisse, og han er en af de malere, som mest overbevisende repræsenterer postimpressionismen i England.
Matthew Smiths landskaber, modelbilleder og portrætter er dramatiske, sanselige og farverige.
Læs mere om billedkunst i Storbritannien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.