Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jake Chapman

Oprindelige forfattere CJa og TrRo Seneste forfatter Redaktionen

Jake Chapman, f. 1966, britisk billedkunstner, bror til Dinos Chapman. I en blanding af humor og gru genskaber de to brødre og kunstnerkollegaer historiens blodige krigshandlinger og overgreb.

Materialerne er legetøjssoldater eller mannequindukker, hvis betydning forvrides gennem konkret omformning som fx i Great Deeds Against the Dead (1994), et skulpturelt tableau i fuld skala over GoyasætsningerKrigens rædsler, vist på Sensation-udstillingen i London i 1997.

I andre værker fremvises fejlslagen genetisk manipulation gennem grotesk sammensatte mannequiner, mutanter i børnestørrelse, der mere end antyder et bioteknologisk fremtidsmareridt.

Annonce

I 2002 skabte brødrene Works from The Chapman Family Collection, der er en serie tilsyneladende afrikanske skulpturer, der dog alle viser sig at henvise til burgerrestauranter.

Læs mere om billedkunst i Storbritannien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Camilla Jalving, Trine Ross: Jake Chapman i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=55967