Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frederic Leighton

Oprindelig forfatter VSkov Seneste forfatter Redaktionen

Frederic Leighton, 1830-1896, britisk maler og billedhugger. Efter rejser og studier rundt i Europa slog Frederic Leighton sig i 1859 ned i London.

Allerede i 1855 havde han solgt maleriet Cimabues Madonna bliver båret gennem Firenzes gader (1855, Den Kgl. Samling, Windsor) til dronning Victoria.

Frederic Leightons elegante klassicistiske stil vakte hurtigt opmærksomhed, og han opnåede stor anerkendelse i sin samtid. Foruden portrætter og bogillustrationer udførte han malerier med historiske og mytologiske motiver, fx Heros sidste blik (ca. 1887, Art Gallery, Manchester). Hans overdådigt udsmykkede hus i Kensington er siden indrettet som museum.

Annonce

Læs mere om billedkunst i Storbritannien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vibeke Skov: Frederic Leighton i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=115664