Faktaboks

Derek Boshier
Født
1937

Derek Boshier, f. 1937, britisk maler. Derek Boshier deltog omkring 1960 i lanceringen af popkunsten. I billeder malet i en lidt naiv stil blev astronauter sammenstillet med flag og symboler, eller butikskunder blev konfronteret med varer, forstørret op fra annonceillustrationer og emballage.

Motiverne er skildret med ironi som kritiske kommentarer til storpolitik, rumkapløb og forbrugermentalitet. Mod slutningen af 1960'erne blev Derek Boshiers malerier mere abstrakte, og selve lærredet fik ofte en mangesidet geometrisk form.

Læs mere om billedkunst i Storbritannien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig