Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anish Kapoor

Oprindelig forfatter LS Seneste forfatter Redaktionen

Anish Kapoor, f. 1954, indisk-britisk skulptør. Anish Kapoor er født og opvokset i en indisk-jødisk familie i Indien, men blev fra 1973 uddannet i England, hvor han siden har haft sit virke.

Anish Kapoors kendskab til såvel indisk som britisk kultur er tydeligt i hans værker, der har rødder både i minimalismen og i indiske religiøse ritualer. I 1980'erne blev han kendt for sine enkle, farvede nonfigurative skulpturer i sten.

Fra 1995 har han især arbejdet med blankpoleret stål, ofte i store formater, fx den 35 meter høje Taratantara (1999) i Gateshead, England, og Turning the World Upside Down (2010) ved Israel-museet i Jerusalem, der ligesom en lang række af hans øvrige værker spiller sammen med det sted, hvor de er placeret.

Annonce

Til De Olympiske Lege i London i 2012 udførte Anish Kapoor det 115 meter høje udsigtstårn ArcelorMittal Orbit i form af en snoet og vredet stålrørskonstruktion med en udsigtsplatform.

Læs mere om billedkunst i Storbritannien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lotte S. Carlsen: Anish Kapoor i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104012