Faktaboks

Winslow Homer
Født
1836
Død
1910

Winslow Homer var en amerikansk maler. Winslow Homer fandt sine motiver i amerikanske landsbymiljøer og i borgerskabets friluftsliv. Gennem sin karriere bibeholdt han disse motiver, men hans maleri udviklede sig gradvis fra charmerende, narrative genrescener til et samtidigt amerikansk historiemaleri, fx skildringer fra Den Amerikanske Borgerkrig.

I 1866-1867 opholdt han sig i Paris, hvor han studerede Manet og Gustave Courbets realisme. Dette styrkede den frie penselføring og monumentale komposition, som med årene blev mere markant, ikke mindst i de sene akvareller af en barsk naturs magt over mennesket.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig