Faktaboks

Richard Lindner
Født
11. november 1901, Hamburg, Tyskland
Død
16. april 1978, New York, USA

Richard Lindner var en tysk-amerikansk maler.

Lindner, der studerede ved kunstakademiet i München fra 1924 til 1927, flygtede i 1933 til Frankrig og i 1941 til USA. Indtil 1950 arbejdede han som illustrator og grafiker, og han underviste på Pratt Institute i New York i 1951-56, hvorefter han koncentrerede sig om maleriet.

Hans værker viser ofte marionetagtige figurer i rene farveflader og er inspireret af popkunsten. Hans motivverden kredser om seksualitet og vold i et drømmeagtigt, stiliseret barndomsunivers.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig