Morris Louis, 1912-1962, amerikansk maler. Louis' tidlige malerier var i en senkubistisk stil, som han forlod i begyndelsen af 1950'erne, inspireret af den abstrakte ekspressionisme og især Helen Frankenthaler. Hans værker kan inddeles i serierne Slørbilleder (1954-59), Udfoldede billeder (1960-61) og Stribebilleder (1961-62). De er med deres sivende og løbende fortyndede akrylmaling ikke-illusionistiske og uden overfladetekstur; det ses fx i Dalet Ayin (1958, Louisiana), hvor farveovergangene i de transparente lag slører forholdet mellem dybde og overflade. S.m. bl.a. Kenneth Noland spillede Louis en stor rolle for color field painting.
Morris Louis
Faktaboks
Morris Louis
- Født
- 1912
- Død
- 1962
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.