John Baldessari var en amerikansk billedkunstner. Baldessari var en af de første kunstnere, der introducerede snapshot-æstetikken i kunstfotografiet, således i en fotoserie fra 1967 fra hans hjemby, National City i Californien, hvor han omgås skødesløst med komposition, tonalitet og et meningsgivende motiv. I hans værker forekommer der ofte en visuel konfrontation mellem billeder fra forskellige verdener, så der opstår en dynamisk dialektik i de samplede billedrækker.