Burgoyne Diller, 1906-1965, amerikansk maler. Påvirket af Piet Mondrians neoplasticisme udviklede Diller i slutningen af 1930'erne et strengt geometrisk abstrakt maleri, baseret på rektangler og et retlinjet gitterværk og udført udelukkende i primærfarverne. 1935-40 var han leder af Federal Art Projects afdeling for vægmaleri.