Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ad Reinhardt

Oprindelig forfatter MQH Seneste forfatter Redaktionen

Ad Reinhardt, 1913-1967, amerikansk maler. Reinhardts tidlige arbejder er udført i en geometrisk-abstrakt stil i klare farver, inspireret af bl.a. Piet Mondrian. I 1940'erne blev hans kompositioner mere komplekse og organiske og kan relateres til den abstrakte ekspressionisme, som han dog aldrig knyttede sig helt til. I 1950'erne vendte han tilbage til geometriske former i en række røde, blå og senere sorte billeder bestående af symmetrisk ordnede firkanter, hvor farvekontrasterne var dæmpet til det næsten usynlige.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mette Qvistgaard Hansen: Ad Reinhardt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=149836