Faktaboks

Wilhelm Freddie

Wilhelm Frederik Christian Freddie

Født
7. februar 1909
Død
26. oktober 1995

Wilhelm Freddies Musernes kamp og forsoning blev skabt til Egholmskolen i 1972. Det 10 m lange billede er fordelt på flere lærreder, hvis motiver synes at sprænge rammerne. Freddie, der var en af de tidligste surrealister i Danmark, fik beslaglagt sine billeder som pornografi i 1937 og igen i 1961, og først i 1963 blev han frikendt. Musernes kamp og forsoning er i Freddies sene stil, hvor han forener ekspressive kroppe med konkrete flader.

.

Wilhelm Freddie var en dansk billedkunstner. Wilhelm Freddie var den kendteste og mest konsekvente repræsentant for surrealismen i Danmark. Han var overvejende autodidakt og malede allerede som dreng.

I 1929 debuterede Wilhelm Freddie på Kunstnernes Efterårsudstilling med naturalistiske malerier, men blev samme år opmærksom på den franske surrealisme, der kom til at præge ham for livet. Sammen med bl.a. Harry Carlsson (1891-1968) og Vilhelm Bjerke Petersen afholdt han i løbet af 1930'erne adskillige surrealistiske udstillinger. Hans malerier og objekter fra denne tid vakte stor opsigt pga. deres ofte utilslørede fremstillinger af det seksuelle.

I 1937 konfiskeredes tre af hans arbejder, bl.a. maleriet Psykofotografisk fænomen: verdenskrigens faldne og objektet Sex-paralysappeal (begge 1936), af politiet, og han blev dømt for pornografi. Gentagelser af værkerne, udstillet 1961, blev ligeledes beslaglagt. Ved en fornyet retssag i 1963 blev han dog frikendt, og værkerne leveredes tilbage under stor opsigt; de to nævnte findes i dag på hhv. Silkeborg Kunstmuseum og Nordjyllands Kunstmuseum, Freddies gentagelse af den sidste på Moderna Museet i Stockholm.

Denne og andre kunstneriske konfrontationer med myndighederne gav Freddie provokatørens ry i offentligheden og overskyggede i nogen grad, at han var en seriøst arbejdende surrealist. I 1930'erne arbejdede han under påvirkning fra Salvador Dalís idé om et "psykofotografisk" maleri, der fremstillede drømmeagtige hændelser i det ubevidste. I 1944 flygtede Freddie til Sverige, hvor han var bosat indtil 1950.

I 1947 deltog han i en international surrealistudstilling i Paris, der blev afgørende for hans fremtidige arbejde. Først fulgte hvad han kaldte sin "esoteriske periode" (1947-ca. 1954), hvorunder han også sammen med filminstruktøren Jørgen Roos skabte kortfilmene Det definitive afslag på anmodningen om et kys (1949) og Spiste horisonter (1950). Kort herefter forlod Wilhelm Freddie delvis de surrealistiske idéer og udviklede et mere selvstændigt, ofte ekspressivt maleri, hvis hovedværk er udsmykningen på Egholmskolen i Vallensbæk (1972).

I 1970 tildeltes Freddie Thorvaldsens Medalje, og fra 1973 til 1979 var han professor ved Kunstakademiet i København. Foruden malerier og objekter udførte han også et stort antal grafiske blade i forskellige teknikker og leverede udkast til flere gavludsmykninger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig