Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tom Krøjer

Oprindelig forfatter KKern Seneste forfatter PKN

Tom Krøjer, 10.8.1942-9.5.2015, dansk billedkunstner, uddannet murersvend. Tom Krøjer, der debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1962, studerede kunst på Eks-skolen i København og ved Konsthögskolan i Stockholm (hos Carl-Fredrik Reutersvärd 1967), eksperimenterede i 1960'erne med film og happenings, inspireret af bl.a. Fluxus og sine ophold på Drakabygget i Skåne med Jens Jørgen Thorsen.

Krøjers maleri blev senere præget af pop- og systemkunsten: Stærke, klare farver i et fabulerende formsprog, hvori figurative og abstrakte billedelementer blandes. Hverdagsscener i en lysfyldt farveskala blev kendetegnende for udtryksformen fra 1980'erne.

Tom Krøjer udførte flere udsmykninger; fra 1983 var han medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kristine Kern: Tom Krøjer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=111818