Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sigrid Lütken

Oprindelige forfattere PiTh og PKN Seneste forfatter Redaktionen

Sigrid Lütken, 1915-2008, dansk billedhugger, datter af L.C.F. Lütken, gift med billedhuggeren Bent Sørensen.

Sigrid Lütken blev uddannet på Kunstakademiet 1936-45 hos Einar Utzon-Frank. En naturalistisk tilgang til skulpturen var kendetegnende for hendes tidlige værker, med tiden formidlet i et formsprog af mere abstrakt karakter. Dyr og planteliv var gennemgående motiver, stentøj, granit, støbejern og bronze blandt de foretrukne materialer.

Sigrid Lütken udstillede fra 1954 med Grønningen, før hun i 1967 blev medlem af Koloristerne; 1978-91 udstillede hun tillige med kunstnersammenslutningen Vrå-udstillingen.

Annonce

Sigrid Lütken udførte en lang række offentlige udsmykningsarbejder over hele Danmark. Hun modtog Eckersbergs Medalje 1972.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Pia Thomsen, Peter Kühn-Nielsen: Sigrid Lütken i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119589