Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ragna Braase

Oprindelig forfatter HaAbi Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/3290/=ud_a_277495.mp3?revision=1

Ragna Braase, f. 1929, dansk maler og tekstilkunstner. Ragna Braase er uddannet på bl.a. Kunstakademiet i København 1954-57. Hun begyndte som maler med spontant-abstrakte, stoflige værker og har senere arbejdet med stærkt forenklede former i grafik og med vævning.

I de vævede arbejder har hun ofte nærmet sig skulpturen i form af søjler og telte med en stram og samtidig rigt differentieret ornamentik, der giver associationer til nomadefolk.

Siden 1968 har hun sammen med sin mand, Ib Braase, været bosat i Marcoussis uden for Paris.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hanne Abildgaard: Ragna Braase i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50309