Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning. |
Poul Anker Bech, 1942-2009, dansk maler. Poul Anker Bech blev uddannet på Det Jyske Kunstakademi og Aarhus Universitet 1966-73 (cand.mag.). Ud fra 1970'ernes amerikanske superrealisme og stimuleret af sine erfaringer som amatørflyver udviklede Anker Bech et svimlende surrealistisk maleri med væltende horisontlinjer og stærke stoflige kontraster mellem rum, figur og bevægelse. De opløste figurer i hans gennemmalede landskaber afspejler det foruroligende ustabile i den moderne tilværelse.
Poul Anker Bech var fra 1973 medlem af bl.a. PRO og Vrå-udstillingen, og han er repræsenteret på bl.a. Vejle Kunstmuseum og Vendsyssel Kunstmuseum.
Peter Michael Hornung: Poul Anker Bech i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45058 |
Denne artikel stammer fra:
Leksikon