• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pontus Kjerrman

Oprindelig forfatter AnBro Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/15070/=ud_a_605427.mp3?revision=2

Pontus Kjerrman, f. 1954, svensk-dansk billedhugger, maler og grafiker. Pontus Kjerrman blev uddannet i Göteborg 1977-79, ved Kunstakademiet i København 1979-84 og som stukkatør 1981-84. Siden 1985 har han været lektor ved Kunstakademiet.

Pontus Kjerrman arbejder i et figurativt formsprog, hvor mennesker og dyr smelter sammen til eventyrlige væsener; særlig hestemennesket er en genkommende figur. Han er inspireret af oldtidens egyptiske og græske kunst, og han benytter disse epokers frontalstilling i sin figurkomposition.

Pontus Kjerrman har udført skulpturer til pladser, skoler og offentlige anlæg, fx en vandkunst og to drikkefontæner til stationspladsen og gågaden i Køge (1992-93), Midgårdsbrønden i Vejle, indviet 2001 og Amor og Psyke ved Frederiksberg Station i København (2005).

Annonce

Hjemmeside: http://www.kjerrman.dk/pontus/index.sv.html

Referér til denne tekst ved at skrive:
Annette Brodersen: Pontus Kjerrman i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106764