Faktaboks

Per Neble
Født
1937
Død
2004

Per Neble, 1937-2004, dansk billedkunstner; autodidakt. Per Neble arbejdede med objekter, installationer og fotomontager, funderet i et konceptuelt udtryk, præget af enkel stiliseret geometri og brug af hverdagsgenstande.

Han udførte mange udsmykningsopgaver, heraf flere i Randers, hvor han var bosat 1959-97; her søger man også (2010) at realisere et projekt til en 23 m lang mosaikfrise, der stammer fra 1963.

Per Neble modtog Eckersbergs Medalje 1992; han var fra 1967 medlem af sammenslutningen Sonde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig