Per Kirkeby

Per Kirkeby var en dansk billedkunstner, forfatter og filminstruktør; 1978-89 professor ved Kunstakademiet i Karlsruhe og 1989-2000 ved Kunstakademiet i Frankfurt.

Per Kirkeby studerede 1957-64 geologi ved Københavns Universitet. Ud over den naturvidenskabelige baggrund, der i 1960'erne førte ham ud på flere ekspeditioner, bl.a. til Grønland, var ikke mindst deltagelsen i Eks-skolen 1962 med til at forme hans kunstopfattelse.

Sammen med kunstnerkollegerne Paul Gernes, Peter Louis-Jensen og Bjørn Nørgaard udforskede han de nye udtryksmuligheder, som popkunst, happening og minimalisme frembød. Sideløbende med de billedkunstneriske eksperimenter, der genremæssigt spændte fra maleri og grafik til installation, aktion og skulptur, arbejdede han med lyrik og kunstfilosofisk essayistik, og fra 1968 og frem lavede han en række film. Han blev i 1982 medlem af Det Danske Akademi.

Frem for at postulere det kunstneriske udtryks ægthed og ubesmittethed pointerede Per Kirkeby massekulturens indflydelse ved i sine malerier at kombinere ekspressiv penselføring med forskellige billedklichéer og udklip fra modemagasiner og pornoblade; han pointerede, at idéen om den rene naturiagttagelse er en modernistisk konstruktion.

I bogen Billedforklaringer (1968) fremhæver han bl.a. tegneserier og ornamentik som inspirationskilder, fordi der i disse ikke lægges skjul på billedernes tegnkarakter eller på udtrykkets banalitet. Et hovedværk fra 1960'erne er maleriet Det romantiske billede (1965, Statens Museum for Kunst). Centrale er også digtsamlingen Copyright (1966) og 16-mm-filmen Dyrehaven — den romantiske skov, som blev til i samarbejde med Jørgen Leth 1970.

Inspireret af Joseph Beuys vendte Per Kirkeby i 1970'erne opmærksomheden væk fra kulturens trivielle og anonyme aspekter. Han begyndte at beskæftige sig med det forhold, at verden består af en uudtømmelig mængde stof i konstant bevægelse, af naturlige formationer, af materialer, af billeder og af historier, helt ned til de personlige associationer, erfaringer samt erindringer. Han kom frem til, at indsigten i denne sammenhængsløse mangfoldighed var den egentlige udfordring for den modernistiske kunst.

Han fortsatte i 1970'erne med at gøre brug af montageteknikken, men arbejdede inden for maleriet med sammenstillingen af informelle farvemasser, flader og figurer, undertiden hentet fra ældre malerkunst. Hans tekster, fx Naturens Blyant (1978), og digtsamlinger, fx Isolation af delene (1980), tog form af motivrækker, hvori han sidestillede erindringsstykker, filosofisk refleksion og billedkommentarer for at undgå formidlende og sammenhængsskabende fortællinger.

Ca. 1975 begyndte Kirkeby at anvende olie på lærred og indledte samtidig eksperimenter med malerier i stort format i traditionen fra amerikansk color field painting og abstrakt ekspressionisme. Han tildeler farven en fremtrædende plads i malerierne, og den optræder både i enkeltstående strøg og samlet i flader. Den påføres under en langstrakt arbejdsproces, hvis mange spor og lag er delvis synlige i det endelige værk. Kirkebys maleri kan betragtes som en art geologisk undersøgelse af kunstens substans, hvor kunst og natur bliver parallelle fænomener.

Blandt Kirkebys mange udsmykningsopgaver er det mægtige loftsmaleri på Det Kongelige Biblioteks udlånsbro (1999), bronzeskulpturer til Bundesratsgelände i Berlin (2000), et lofts- og vægmaleri på 500 m² i Auditoriehuset ved Aarhus Universitet (2001), bronzerelieffer til Operaen i København, murstensskulptur i Ørestad og vægmalerier i Geologisk Museum (alle 2004).

Desuden har han lavet kapitelbilleder til Lars von Triers film Breaking the Waves (1996) og scenografi til New York City Ballets opsætning af Svanesøen i 1999. Mange af Kirkebys arbejder findes i byen Aars (hvor han blev æresborger i 1999), bl.a. på Vesthimmerlands Gymnasium og i Museumscenter Aars, hvis nye bygninger (1999) han har tegnet sammen med arkitekten Jens Bertelsen (f. 1956); samarbejdet resulterede også i den store murstensskulptur på Kimbrertorvet (1995).

Fra udstillingsdebuten i 1965 udviklede Kirkeby murstensskulpturen i retning af en selvstændig genre, der i de største værker bliver til en funktionsløs arkitektur, hvor teglstenens stoflighed og de dertil knyttede nationalromantiske associationer forenes med klassicismens strenghed og sublime billedløshed. Et eksempel på hans murstens- og bronzeskulpturer er udsmykningen af Gentofte Kommunes Hovedbibliotek (1987).

I 1987 modtog Per Kirkeby Thorvaldsens Medalje, i 1990 Prins Eugens Medalje og i 2001 medaljen Ingenio et arti. Han modtog også Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse. I 2015 udsendte filminstruktøren Anne Regitze Wivel dokumentarfilmen Mand falder om Per Kirkebys kamp med følgerne af en hjerneskade.