Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ole Sporring

Oprindelig forfatter PMHo Seneste forfatter Redaktionen

Ole Sporring, f. 1941, dansk maler og grafiker. Ole Sporring blev uddannet på Kunstakademiet 1961-65 under bl.a. Dan Sterup-Hansen og Palle Nielsen, der fik både kunstnerisk og moralsk betydning for hans grundlæggende civilisationskritiske udgangspunkt.

I figurativt fortællende grafiske blade og malerier berører Ole Sporring sociale og økologiske temaer. Ofte citerer han fra den kollektive billedstrøm, og i hans ekspressivt fabulerende billedunivers er der også plads til uforudsigelige og improviserede indslag. Han har udsmykket bl.a. Næshøjskolen i Harlev med 28 skulpturer og malerier (1977-80).

Ole Sporring har været medlem af Trykkerbanden 1970-86, tillige af Grønningen siden 1972; han modtog Eckersbergs Medalje 1983, Thorvaldsens Medalje 2001 og var professor ved Kunstakademiet 1986-95.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Michael Hornung: Ole Sporring i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=163530