Faktaboks

Niels Bonde
Født
1961

Niels Bonde, f. 1961, dansk computer- og konceptkunstner. Niels Bonde er uddannet ved Kunstakademiet 1981-83 og 1988-94 samt i Holland og Tyskland.

Bonde er en af de få danske pionerer inden for computerkunsten. I Recovered Files fra 1993 har han anvendt slettede filrester til at danne nye computerbilleder, en fremgangsmåde, han betegner som æstetisk hacking.

Niels Bonde var 1995 medstifter af Danmarks første digitale udstillingssted, Artnode.

2009 vistes soloudstillingen Attention! skabt specielt til Horsens Kunstmuseum i samarbejde med Ystads Kunstmuseum. Ved hjælp af malerier, video, installationskunst og digitale medier forholdt Niels Bonde sig kritisk til den måde, hvorpå krig, vold og terror bliver fremstillet af medierne.

Niels Bonde har bl.a. modtaget stipendier og arbejdslegater fra Statens Kunstfond og Siemens Kulturförderung. Han er repræsenteret på en række museer, bl.a. Statens Museum for Kunst, ARKEN, Trapholt og Horsens Kunstmuseum.

Hjemmeside: http://nielsbonde.com/

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig