Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kurt Trampedach

Oprindelig forfatter Wei Seneste forfatter Redaktionen

Kurt Trampedach. Skulptur i interiør, 1973.

Kurt Trampedach. Skulptur i interiør, 1973.

Kurt Trampedach, 13.5.1943-12.11.2013, dansk billedkunstner; uddannet på Kunstakademiet 1964-69. Allerede i 1962 lagde Kurt Trampedach sig fast på tematik og udtryksform som figurativ maler inspireret af bl.a. Rembrandt, men gennem et originalt kunstnerisk sprog transformeret til kunstnerens egen tid.

I malerier, grafik og skulpturer har Trampedach i overvejende jordfarveskala skildret det moderne menneskes ubodelige ensomhed og i portrætter med sig selv som udgangspunkt forsket i sindsstemninger og livstydning.

Efter at han havde bosat sig i Baskerlandet i 1978, blev hans lærreder stedse mere glødende i farverne, samtidig med at han fortsatte sin tematik som en maler med et eksistentielt budskab.

Annonce

Kurt Trampedach modtog i 1984 Eckersbergs Medalje.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Weirup: Kurt Trampedach i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=173565