Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kirsten Christensen

Oprindelig forfatter HLas Seneste forfatter Redaktionen

Kirsten Christensen, f. 1943, dansk billedkunstner. Uddannet på Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet i København 1964-75.

I en ekspressiv, fortællende stil har Kirsten Christensen i store keramiske relieffer kredset om eksistentielle temaer som alderdom, sygdom, forurening, liv og død. De billedrige og let aflæselige fortællinger er i en forenklet streg ridset ind i leret, kombineret med en levende stoflighed og en skala i afdæmpede jordfarver.

Kirsten Christensen har udført større udsmykningsopgaver på bl.a. Hjortespring Bibliotek (1982), Aalborg Banegård (1988) og Køge Badeland (1992). Hun blev 1978 medlem af Kammeraterne, 1986 af Den Frie Udstilling.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hellen Lassen: Kirsten Christensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=56794