• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henrik Plenge Jakobsen

Oprindelig forfatter AnBro Seneste forfatter Redaktionen

Henrik Plenge Jakobsen, f. 1967, dansk billedkunstner. Henrik Plenge Jacobsen uddannet på Kunstakademiet i København 1987-94 og på bl.a. kunstakademiet i Paris 1992-94.

Plenge Jakobsen forholder sig i sin egen kunstproduktion og i samarbejdet med kollegaen Jes Brinch stærkt kritisk over for kunstinstitutionerne og det kapitalistiske samfund generelt.

I sine yderst varierede installationer brænder eller destruerer han biler, busser, børnehaveinventar m.m. (se også Jes Brinch), eller han hylder den forkætrede rejsekonge Simon Spies som en oprørsk og samfundsrevsende outsider.

Annonce

Plenge Jakobsens kunst tematiserer endvidere aids-problematikken ved at fremstille mennesket som livgiver og dødbringer gennem cirkulation af sæd og urin i lukkede systemer, fx installationen White Love (1995, ARKEN).

Henrik Plenge Jacobsen har deltaget i en lang række solo- og gruppeudstillinger samt performances i Danmark og i udlandet.

Hjemmeside: http://www.henrikplengejakobsen.net/...home/home.html

Referér til denne tekst ved at skrive:
Annette Brodersen: Henrik Plenge Jakobsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=100533