Faktaboks

Gudrun Steenberg
Født
1914
Død
1998

Ved Køge Musikskole på Frihedsvej står Tårnskulpturen af Gudrun Steenberg, opstillet i år 2000. Værket af den dansk-svenske billedhugger og arkitekt symboliserer musik, der stiger til himlen. Efter hendes død i 1998 donerede ægtefællen, kunstneren Mogens Jørgensen, skulpturen til byen, fordi KØS Museum for kunst i det offentlige rum allerede havde flere forarbejder i samlingen.

.

Gudrun Steenberg var en svensk-dansk billedhugger og arkitekt. Gudrun Steenberg, der debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1939, gik i sine skulpturer fra en naturalistisk til en nonfigurativ udtryksform.

Tårnskulpturer

I 1950'erne begyndte hun et eksperimenterende arbejde med bl.a. glas og udførte en række tårnskulpturer, bl.a. til torvet i Lynge (1981) og i Køge (opstillet i 2000).

Kirkekunst

Hovedværket er Tibble kyrka i Täby ved Stockholm, som hun udførte fra 1966 sammen med sin mand, maleren Mogens Jørgensen og arkitekterne Inger og Johannes Exner og Mogens Hansen; alle kirkens vægge er bygget op af glasmalerier. Gudrun Steenberg udførte tillige kors og anden udsmykning til en række danske kirker.

Hun udstillede med kunstnersammenslutningen Majudstillingen 1959-1969 og med M-59 fra 1972. I 1982 modtog hun Eckersbergs Medalje.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig