Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erik Ortvad

Oprindelig forfatter PMHo Seneste forfatter Redaktionen

Erik Ortvad, 1917-2008, dansk maler og tegner; autodidakt med debut på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1935.

Erik Ortvad tilhørte i 1930'erne den internationale surrealisme, indtil mødet med bl.a. Carl-Henning Pedersen gjorde ham til spontan ekspressionist og medlem af Cobra.

Fra 1945 var han medlem af Høstudstillingen. I 1950'erne leverede Erik Ortvad samfundssatiriske tegninger til blade over hele Europa under pseudonymet Enrico, efterfulgt af Ugens Ortvad i Politiken 1973-74.

Annonce

Erik Ortvad genoptog det abstrakte maleri omkring 1966, bosatte sig i Sverige og deltog med bl.a. de tidligere Cobra-kunstnere i en omfattende international udstillingsvirksomhed.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Michael Hornung: Erik Ortvad i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=136662