Faktaboks

Eric Erlandsen
Født
1934
Død
2003

Eric Erlandsen, 1934-2003, dansk billedhugger og restaurator. Eric Erlandsen blev uddannet på Kunstakademiet 1958-69 hos Mogens Bøggild, som prægede hans naturalistiske skulpturopfattelse.

Han arbejdede med fortællende figurskulpturer, ofte med religiøst eller nordisk mytologisk indhold. 1970 var han medstifter og siden formand for udstillingssammenslutningen Den Nordiske.

Som restaurator havde Eric Erlandsen talrige opgaver for det offentlige, bl.a. ved Amalienborg, Christiansborg Slot (Marmorbroen), Eremitageslottet og Nordmandsdalen ved Fredensborg Slot.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig