Faktaboks

Eli Benveniste
Født
4. april 1961

Eli Benveniste, f. 4.4.1961, dansk billedhugger. Eli Benveniste er autodidakt og debuterede i 1988 på Veksølund-udstillingen; i 1995 blev hun medlem af Koloristerne.

Leret, bronze og glas er Benvenistes foretrukne materialer. Tematikken i hendes skulpturer er eksistentiel. Hun har udført flere udsmykningsopgaver, bl.a. til Rødovre Rådhus (2001) og Panum Instituttet i København (2008), og hun har været med til at instruere og producere portrætfilmen En erfaring mindre (1993) om billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen.

I 2000 modtog Eli Benveniste Astrid Noacks Billedhuggerlegat.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig