Faktaboks

Bodil Kaalund
Født
8. november 1930
Død
23. december 2016
Bodil Kaalund
Bodil Kaalund fotograferet i 2005 i forbindelse med en udstilling på Kvindemuseet i Aarhus.
Bodil Kaalund
Af /Ritzau Scanpix.

Bodil Kaalunds udsmykning af Lemvig Kirke førte til hendes gennembrud som kunstner. Udsmykningen omfatter 37 billeder udført i perioden 1977‑88 med motiver fra både Det Nye og Det Gamle Testamente.

.

Bodil Kaalund var en dansk billedkunstner og forfatter. Bodil Kaalund, der blev uddannet på Kunstakademiet 1950-1954, er især kendt for sine mange fortællende udsmykninger til danske kirker, fx den meget omfattende udsmykning af Lemvig Kirke (1977-1988), samt for illustrationerne til den ny oversættelse af Bibelen (udgivet af Det Danske Bibelselskab, 1993).

Disse arbejder, der er udført som heliografiske litografier håndkoloreret med akvarel, lagde bl.a. grunden til Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, der åbnede i 1994.

Bodil Kaalund var i 1972 medstifter af Grønlands Kunstskole, og hendes bog Grønlands Kunst (1979, revideret og udvidet 1990 og 2011) er en klassiker på feltet. Bodil Kaalund modtog Høyens Medalje i 2002 og blev i 2005 æresborger i Lemvig.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig