• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bjørn Nørgaard

Oprindelige forfattere AnBro og PMHo Seneste forfatter Redaktionen

Portræt af Bjørn Nørgaard, 2010.

Portræt af Bjørn Nørgaard, 2010.

Bjørn Nørgaard, f. 1947, dansk billedkunstner. Bjørn Nørgaard blev i 1964 optaget på Eks-skolen, hvor han lærte betydningen af det kollektivt udførte værk og at forny kunstens materialer i værker, der appellerede til dialog med samfundslivet. Joseph Beuys inspirerede den unge kunstner til en alternativ, samfundskritisk manifest- og aktionskunst, ofte udformet som materialeundersøgelser af eksperimenterende og socialt betonet tilsnit.

Sammen med sin hustru, billedkunstneren Lene Adler Petersen, iscenesatte Bjørn Nørgaard i 1969 den udfordrende aktion Nøgen kvindelig Kristus på Københavns Fondsbørs, hvor Lene Adler Petersen gik nøgen gennem Børsen med et stort hvidt kors. I januar 1970 fandt den endnu mere omdiskuterede Hesteofring sted på en snedækket mark i Hornsherred med deltagelse af Nørgaard, Lene Adler Petersen, den violinspillende Henning Christiansen og en professionel slagter. Hesten blev efter partering konserveret i sylteglas, der skulle udstilles på kunstmuseet Louisiana i forbindelse med udstillingen "Tabernakel"; de blev senere erhvervet af Aarhus Kunstmuseum. Hesteslagtningen blev tolket som en protest mod Vietnamkrigens massedrab, men ritualets fulde kunstneriske dimension opstod først gennem mediernes dækning og den landsomfattende protestbølge mod dyremishandling.

Bjørn Nørgaards sympati med ideologien bag 68-oprøret resulterede bl.a. i tidsskriftet Hætsjj, der udkom flere gange om ugen 1968-70 på Eks-skolens trykkeri, opbygget af Nørgaard selv, samt i filmproduktion med bl.a. Nadveren (1971), der længe var forbudt. Som medlem af kunstnergruppen Arme og Ben deltog han i 1970'erne fortsat i aktiviteter, der udfordrede den traditionelle museumsæstetik.

Annonce

Monumentet Kæmpehøjen II (1974, Ikast) blev den første af en række frodige og hybride monumentalskulpturer, ofte med keramisk materiale, der fornyede den offentlige udsmykning ved at blande flere udtryk fra forskellige materialer og tidsaldre og kulturer, gerne med historie- og stilkritiske referencer. Senere fulgte bl.a. Menneskemuren (1982, opr. udført til en udstilling på Guggenheimmuseet i New York, erhvervet af Statens Museum for Kunst og i 2010 deponeret på Horsens Kunstmuseum), det 26 m høje Thors Tårn (1986, Høje Taastrup), springvandsanlægget Fontæne (1989, Hjørring), Apokalypsens Rytter (1992, Horsens) og udsmykningen til Vordingborg Kaserne (1998). De 17 gobeliner med motiver fra Danmarkshistorien, vævet på Les Gobelins i Frankrig, blev ophængt i Christiansborg Slots Riddersal i forbindelse med dronning Margrethes 60-års-fødselsdag 16.4.2000; kartonerne hertil (1988-95) findes på KØS-Museet for kunst i det offentlige rum.

Blandt andre af Bjørn Nørgaards store opgaver er stenskulpturen Jacobs Drøm — Himmelstigen på banegårdspladsen i Vejle (1998), alterparti til Knebel Kirke på Mols (2000) og et bronzemonument på Nørrebro Torv i Holstebro, Borgerne fra Holstebro (2004). I mange kunstværker har Nørgaard udtrykt sin bekymring over den genteknologiske udvikling, fx i sit skulpturbidrag til verdensudstillingen Expo 2000 i Hannover, Det genmodificerede paradis, der i 2006 blev opstillet ved Langelinie i København. En udsmykning af Christianskirken i Fredericia med glasmosaikruder, altertavle og alterstager blev indviet i 2007.

Bjørn Nørgaard har også realiseret arkitektoniske idéer med etageboligbyggeriet Bispebjerg Bakke i København, projekteret i samarbejde med arkitektfirmaet Boldsen & Holm (2004-07).

Bjørn Nørgaard var professor i skulptur ved Kunstakademiet 1985-93 og modtog Prins Eugen Medaljen i 1995 og Thorvaldsens Medalje i 1996. Han var medlem af Akademiraadet 1996-2002 og modtog i 1999 medaljen Ingenio et arti.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Annette Brodersen, Peter Michael Hornung: Bjørn Nørgaard i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133935