Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Børge Jørgensen

Oprindelig forfatter PMHo Seneste forfatter Redaktionen

Børge Jørgensen, 1926-1998, dansk kunstner; autodidakt. Børge Jørgensen udførte i begyndelsen af sin karriere figurative skulpturer i granit, og fra ca. 1960 har han af smidigt materiale, fx pladejern, skabt værker i et mere abstrakt formsprog.

Balancen mellem kubiske og afrundede former, der også udmærker jernskulpturen Naturens dynamik (1968, Herning Kunstmuseum), har han til stadighed raffineret, især i de mange skulpturer af delvis blankpoleret stål, som har gjort ham til en efterspurgt udsmykningskunstner.

Siden 1962 har Børge Jørgensen udstillet på Grønningen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Michael Hornung: Børge Jørgensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=102800