Max Klinger var en tysk maler, grafiker og billedhugger. Han blev uddannet af Karl Gussow (1843-1907) på kunstakademierne i Karlsruhe (1874) og i Berlin (1875) samt i Bruxelles hos Emile Wauters (1846-1933).
I årene 1883-1886 opholdt Klinger sig i Paris, hvor han fik kendskab til bl.a. Puvis de Chavannes og blev grebet af renæssancekunstens idealer, som han yderligere fordybede sig i under sit ophold i Rom fra 1888 til 1893. Han havde en omfattende, nyskabende og særpræget grafisk produktion, hvor fx serien Parafrase over en fundet handske (10 raderinger, trykt 1881) peger frem mod surrealismen.
I symbolismens ånd forsøgte han at sammensmelte de forskellige kunstarter til et Gesamtkunstwerk, fx i maleriernes samspil med de dekorerede rammer og i polykrome skulpturer som Beethoven (1902, Museum der bildenden Künste, Leipzig), hvor forskellige materialer som marmor, bronze og elfenben kombineres.
Max Klinger vakte forargelse med sine religiøse malerier i moderne nyfortolkning, fx Korsfæstelse (1890, Museum der bildenden Künste, Leipzig). Han har portrætteret Georg Brandes (buste, 1902, opstillet på Georg Brandes Plads, København 1993).
Max Klinger er repræsenteret på Glyptoteket og i Kobberstiksamlingen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.