Faktaboks

Hanne Darboven
Født
29. april 1941
Død
9. marts 2009

Hanne Darboven var en tysk billedkunstner. Hanne Darbovens skriftbilleder placerede hende som en central konceptkunstner i slutningen af 1960'erne.

Med en karakteristisk håndskrift udfyldte hun i tusindvis af papirark, der opdeltes i serier. Emnerne rækker fra skriblerier og talkolonner til citater af Johann Wolfgang Goethe og Heinrich Heine, fra 1978 også med tilføjede fotografier og postkort.

Når en serie udstilles, er hvert ark indrammet og ophængt i en tæt samlet blok. Hanne Darbovens overordnede hensigt var at synliggøre tidens strøm, og hendes samlede værk kan ses som en symbolsk livslinje.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig