Faktaboks

Isaac Grünewald

Isaac Hirsche Grünewald

Født
2. september 1889
Død
22. maj 1946
Grünewald
Isaac Grünewald ved sit maleri "Marockanskan", 1943.
Af /Upplandsmuseet.
Licens: CC BY NC ND 4.0
Venus i blomsterfönstret
Isaac Grünewald: "Venus i blomsterfönstret". Olie på lærred, 1939.
Af /Länsmuseet Gävleborg.

Isaac Grünewald var en svensk maler. Isaac Grünewald blev uddannet i Stockholm 1905-1908, men af større betydning var elevtiden 1908-1911 hos Henri Matisse i Paris.

Sammen med sin hustru 1911-1937, Sigrid Hjertén, og andre avantgardekunstnere blev Grünewald en central skikkelse i opgøret med både impressionisme og nationalromantik, og hans dekorative ekspressionistiske stil, der ses i værker som Det syngende træ (1915, Norrköpings konstmuseum) og Tyrefægtning (1917, samme sted), var med til at indføre modernismen i Sverige.

Gennem udstillinger og ophold i København især under 1. Verdenskrig fik han også betydning for danske modernister.

Isaac Grünewald markerede sig desuden som skribent, og scenografien til Samson og Dalila på Operaen i Stockholm 1921 blev epokegørende. Grünewald var professor ved Konsthögskolan i Stockholm 1938-1942.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig