Inger Sitter var en norsk maler og grafiker. Hun tilhørte banebryderne inden for den norske nonfigurative kunst. Hun blev uddannet på Kunstakademiet i Oslo 1945-1946 og hos A. Lhote og S.W. Hayter i Paris 1954-1957.
Fra naturinspirerede forenklinger bevægede hun sig mod en stadig større abstraktion og udførte monumentale udsmykninger, fx af Handelshøjskolen i Bergen (1967) og Landbrugsskolen i Ås (1970).
1981-1984 var Inger Sitter den første kvindelige professor ved Kunstakademiet i Oslo.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.