Marcel Broodthaers, 1924-1976, belgisk digter og billedkunstner. Med udgangspunkt i sproget arbejdede Marcel Broodthaers i bøger, film, maleri, objekter og installationer med forholdet mellem genstand og afbildning, virkelighed og begreb.
Bærende i hans kunst er det komplekse forhold mellem det skrevne ord og dets betydning, formuleret i et billedsprog inspireret af surrealismen og af maleren René Magritte.
Marcel Broodthaers oprettede i 1968 Musée d'art moderne, département des aigles. Projektet var en kritisk undersøgelse af museet som fænomen og kom indtil 1972 til udtryk ved en række installationer, officielle åbninger, brevvekslinger og offentlige diskussioner.
Læs mere om belgisk billedkunst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.