Faktaboks

Paul Cézanne
Født
19. januar 1839
Død
22. oktober 1906

Paul Cézanne. Huset med revnede mure, 1892-94.

.

Paul Cézanne. Udsigt til Domaine Saint-Joseph. Maleri fra sidst i 1880'erne, olie på lærred.

.

Paul Cézanne. Skrænter ved floden (Les berges), 1888-1890. Akvarel over blyant på papir. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Paul Cézanne. Stilleben med æbler og en urtepotte med blomster, ca. 1890.

.

Paul Cézanne. Kortspillerne, 1890-92. Billedet er del af en serie på fem malerier med kortspillende bønder som motiv.

.

Paul Cézanne var en fransk maler. Cézanne blev født og voksede op i Aix-en-Provence, hvor faderen drev en blomstrende bankvirksomhed.

Blandt ungdomsvennerne i Aix var Émile Zola, der opmuntrede ham til at påbegynde en kunstneruddannelse. Efter forgæves at have søgt optagelse på det officielle kunstakademi École des beaux-arts i Paris besøgte Cézanne i 1862-1864 den frie kunstskole Académie Suisse, hvor han knyttede sig til elevkammeraten Camille Pissarro, der nogle år senere skulle få stor betydning for hans kunstneriske udvikling i retning af impressionismen.

I 1863 deltog han i den legendariske udstilling Salon des Refusés, arrangeret af malere, som var kasseret på den officielle Salon. Cézanne malede i de tidlige år mest dystre, patetiske, vildt ekspressive figurbilleder, næret af erotiske traumer, fx Bortførelsen (ca. 1867, Fitzwilliam Museum, Cambridge) og Mordet (ca. 1870, Walker Art Gallery, Liverpool).

Nogle portrætter og opstillinger af samme mørkstemte og pastose karakter blev det også til, bl.a. Onkel Dominique (1865, Museum of Modern Art, New York) og Det sorte ur (ca. 1870, privateje, Paris).

I tiden omkring 1870 begyndte Paul Cézanne at male landskaber i det fri. Den heftige ungdomsstil veg for en mere disciplineret udtryksform, hvori et atmosfæredyrkende impressionistisk engagement i motivets lys- og farveudstråling forbandt sig med en strengere formdyrkende optagethed af motivets rumlige og stoflige fremtoning.

Paul Cézanne arbejdede i 1872-1873 nært sammen med Pissarro i Pontoise og Auvers-sur-Oise nær Paris; på dennes foranledning deltog han i 1874 i impressionisternes første udstilling med bl.a. hovedværket Den hængtes hus (1873, Musée d'Orsay, Paris), hvori han havde nået en første milepæl i retning af sin modne udtryksform.

Denne rendyrkede han igennem de følgende årtier ved en gradvis udskillelse af alle naturalistiske målsætninger og virkemidler til fordel for en tiltagende fokusering på billedet som en i sig selv hvilende virkelighed, beroende på det maleriske formsprogs egne forudsætninger.

Dette så Cézanne foregrebet i 1600-tallets klassiske ideallandskab hos Claude Lorrain og Nicolas Poussin. I sin kunst søgte han at realisere et moderne sidestykke til den harmoni og idealitet, som disse malere havde nået i deres kompositioner. Afgørende for ham var det fremdeles at fastholde naturen som det figurative grundlag, hvorpå billedets maleriske transformationer skulle realiseres.

Selvom Paul Cézannes banebrydende stræben mod "det rene maleri" med årene kom til at rumme en tiltagende grad af abstraktion, blev udtryksformen aldrig nonfigurativ. Han udfoldede sig fra først til sidst inden for maleriets traditionelle motivkategorier: portræt og figurfremstilling, landskab og nature morte.

Den maleriske omformning af naturindtrykkene var forbundet med en fastholdelse af billedfladen som flade. Cézannes kompositioner indebar således et brud med det perspektivisk opbyggede billedrum, der havde hersket siden renæssancen. I stedet tilførte han sine lærreder en egen aperspektivisk rumvirkning gennem form- og farvemoduleringer i billedfladen.

Fremgangsmåden bestod dels i tredimensionalt umulige forskydninger af dybdeplaner og akseforløb i motivets opbygning, dels i udnyttelsen af forskellene mellem farvernes rumlige egenskaber, fx indtrykket af varme farvers nærhed til og kolde farvers fjernhed fra øjet. Betegnende for hans dristige opbrydning af det perspektiviske billedrum er fx Nature morte med æbler og kiks (1879-1882, Musée de l'Orangerie, Paris).

Bjerget Sainte-Victoire blev Cézannes foretrukne landskabsmotiv i Provence, hvor han boede mest og arbejdede fra 1885 til sin død. Blandt de mere end 50 oliebilleder af bjerget, han malede, er Mont Sainte-Victoire med den store pinje (1885-1887, Courtauld Institute Galleries, London).

Et andet emne, som Cézanne ofte vendte tilbage til, var skildringen af badende i det fri. I disse billeder, der viser nøgne unge mennesker, der bader under "sakralt" sammenflettede trækroners hvælv, lagde han sig i forlængelse af Nicolas Poussins arkadiske landskaber og udtrykte en tidløs, klassisk drøm om det jordiske paradis, hvor mennesker lever i fuldkommen harmoni med naturen. De mange fremstillinger af badende kulminerede i det sene hovedværk De store badende (1900-1905, National Gallery, London).

I første halvdel af 1890'erne arbejdede Cézanne med motivet Kortspillerne, der resulterede i fem malerier med denne titel. Fire af billederne findes på hhv. Metropolitan Museum of Art i New York, Barnes Foundation i Merion, Pennsylvania, Musée d'Orsay i Paris og Courtauld Institute Galleries i London; det femte blev i 2011 erhvervet af kongefamilien i Qatar for ca. 1,4 mia. kroner, hvilket var mere end dobbelt så meget, som der i 2010 blev givet for et maleri af Pablo Picasso, og den højeste pris, der hidtil er blevet betalt for et kunstværk.

Paul Cézannes postimpressionisme har haft epokegørende betydning for 1900-tallets maleri. Den modernistiske pionerkunsts første afgørende fremstød i Georges Braques og Picassos analytiske kubisme opstod i årene omkring Cézannes død og havde sit erklærede udgangspunkt i hans kunst. Siden har talrige andre kunstnere i en eller flere henseender videreført den kunstneriske arv fra Cézanne.

Paul Cézannes atelier i Aix-en-Provence blev i 1954 overtaget af byens forvaltning og gjort tilgængeligt for offentligheden. I Danmark findes billeder af Cézanne på Glyptoteket og Ordrupgaardsamlingen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig