Faktaboks

Moïse Kisling
Født
1891
Død
1953

Moïse Kisling, 1891-1953, polsk-fransk maler. Moïse Kisling studerede ved kunstakademiet i Kraków og 1910 i Paris, hvor han blev påvirket af impressionismen og af Paul Cézanne.

Frem til 1. Verdenskrig arbejdede Moïse Kisling sammen med kubistiske malere, bl.a. Pablo Picasso, men udviklede en mere realistisk stil i 1920'erne, da han var en ledende skikkelse inden for Pariserskolen.

Moïse Kislings foretrukne motiver var børn og kvinder, som han malede i veldefinerede former og med en varm farveholdning.

Læs mere om fransk kunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig