Adolphe Monticelli, 1824-86, fransk maler. Adolphe Monticelli levede det meste af sit liv i Provence, men opholdt sig også i længere perioder i Paris, hvor han som ung studerede på kunstakademiet og på Louvre kopierede værker af bl.a. Rembrandt og Rubens.

Monticelli, der tillige var påvirket af Delacroix og Diaz de la Peña, malede landskaber — ofte parker med festscener — stilleben og portrætter.

Med sin glødende farveholdning og en frigjort skitseagtig teknik, hvor formerne opløstes i flimrende farvepletter, fik Adolphe Monticelli betydning for bl.a. Vincent van Gogh.

Læs mere om fransk kunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig