Faktaboks

Dante Gabriel Rossetti
Født
1828
Død
1882

Dante Gabriel Rossetti, 1828-1882, britisk maler og poet; bror til Christina Rossetti. Dante Gabriel Rosetti var i 1848 med til at stifte det prærafaelitiske broderskab. Han var inspireret af italiensk 1400-tallets-maleri og af Dantes digtning og middelalderlige sagaer.

Romantik, lidenskab og religion forenedes i en varm og glødende kolorit i hans ofte meget sanselige billeder; kvinden var et tilbagevendende motiv — især de senere år — og hans hustru, Elizabeth Siddal (1834-62), var model og inspiration til nogle af hans bedste værker, fx Beate Beatrix (1864, Tate Gallery, London). Se også prærafaelitter.

Læs mere om billedkunst i Storbritannien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig