Thomas Hart Benton, 1889-1975, amerikansk maler. Uddannet i bl.a. Paris 1908-11. Efter at have dyrket en abstrakt præget udtryksform udviklede Benton fra ca. 1920 et realistisk figurativt maleri, og han blev en af de fremtrædende repræsentanter for kunstretningen American Scene. I forsøget på at fastholde traditionelle amerikanske værdier skildrede Benton ligesom de øvrige regionalistiske malere (se regionalisme) især dagliglivet i småbyer og på farme i det amerikanske Midtvesten. Han udførte vægmalerier til en række offentlige bygninger samt illustrationer til bl.a. bøger af Mark Twain.
Thomas Hart Benton
Faktaboks
Thomas Hart Benton
- Født
- 1889
- Død
- 1975
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.