Faktaboks

Robert Smithson
Født
1938
Død
1973

Robert Smithson, 1938-1973, amerikansk billedhugger og maler. Efter at have malet i en abstrakt ekspressionistisk stil begyndte Robert Smithson i 1964 at lave minimalistiske skulpturer af glas, stål og spejle.

Fra 1968 arbejdede han primært med land art; først i Non-sites (ikke-steder), der bestod af grus o.l. indsamlet fra forladte industriområder og udstillet i bunker eller i store kasser med bl.a. luftfotos og geologiske kort over materialernes oprindelsessted.

Senere udførte han store udendørs projekter, som han kaldte Sites (steder), fx Spiralmole (1970, Great Salt Lake, Utah).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig